Hvordan bliver en faglig vision til et godkendt socialt tilbud? I podcasten Tæt på Socialtilsynet tager Socialtilsyn Øst jer med bag kulisserne i godkendelsesforløbet fra idé til virkelighed.
I møder Onur Taylan Erdem og Jesper Nielsen, der begge har været igennem godkendelsesforløbet i 2024 med hvert deres botilbud.
Onur Taylan Erdem driver et tilbud for kriminalitetstruede unge, mens Jesper Nielsen driver et kommunalt tilbud for unge med autisme. I episoden fortæller de om deres oplevelser med godkendelsesforløbet i Socialtilsyn Øst.
I episoden møder I også juridisk konsulent Malene Vincents, der deler sin viden på baggrund af mere end 10 års erfaring i socialtilsynet.
Lyt til episoden her