Som socialt tilbud har I pligt til at orientere Socialtilsyn Øst om forhold, der kan have betydning for jeres drift, kvalitet eller godkendelse.
Det gælder både ændringer, I selv bliver opmærksomme på, og oplysninger, som Socialtilsyn Øst anmoder om i forbindelse med tilsynet.
Oplysningspligten omfatter blandt andet:
- Lederskifte eller andre væsentlige personalemæssige ændringer
- Alvorlige hændelser på tilbuddet
- Ændringer i de fysiske rammer
- Forhold, der kan påvirke tilbuddets økonomi, fx faldende belægning
- Påbud eller andre tilsynsmæssige reaktioner fra andre myndigheder
I skal også sørge for, at relevante oplysninger på Tilbudsportalen er opdaterede (lov om socialtilsyn, § 12).
Oplysninger, vi anmoder om
Som led i det løbende tilsyn kan Socialtilsyn Øst bede om dokumentation og oplysninger, der er nødvendige for at udføre tilsynsopgaven. Som socialt tilbud har I pligt til at udlevere de oplysninger, vi har brug for i forbindelse med tilsynet.
Sociale tilbud kan videregive oplysninger om borgere til Socialtilsyn Øst uden samtykke, når det sker som led i det driftsorienterede tilsyn (lov om socialtilsyn § 20).