Spring til indhold

Skræddersy et kursus

Socialtilsyn Øst tilbyder en række kurser som tilkøb efter lov om socialtilsyn §3. 

Nogle af de kurser, vi allerede har ’på hylderne’ som tilkøb, kan ses herunder. Vores katalog over tilkøbskurser ligger derudover til download i højreboksen 

Hvis I har særlige ønsker til kurser, indgår vi gerne i en dialog med jer og skræddersyr kurset efter jeres behov. 

Kurser i regi af Socialtilsyn Øst udføres altid af fagligt kompetente medarbejdere. Afhængigt af kurset inddrages blandt andre pædagoger, socialrådgivere, økonomer og jurister – de fleste med en lang og bred praksiserfaring fra det sociale område. Vi er fleksible, vi har kendskab til jeres målgrupper, og der er kort fra kontakt til kursusafholdelse. 

Socialtilsyn Øst er fokuseret på, at kurserne er et læringsrum for kursisterne. Derfor laves der ikke ”tilsyn” på kurserne, forstået på den måde, at det for kursisterne er legalt at drøfte eventuelle dilemmaer og udfordringer, man aktuelt står i – eller tidligere har stået i. Man vil herudover aldrig opleve, at aktuelle tilsynskonsulenter, der fører tilsyn med et konkret tilbud, afholder kurser i ”egne” tilbud.



Feedback

Sidst opdateret

22.10.2019

Ansvarlig redaktør

Heidi Mødekjær