Tilbudsportalen, oplysninger af jeres familie

Alle godkendte aflastnings- og plejefamilier skal registreres på Tilbudsportalen.

Tilbudsportalen er det forum kommunerne bruger til at finde og matche familier til de opgaver de har. Kommunerne må kun benytte generelt godkendte plejefamilier, der er registreret på Tilbudsportalen.

Tilbudsportalen administreres af Socialstyrelsen. I ansøgningsskemaet kan I se, hvilke oplysninger der bliver synlige på Tilbudsportalen. Disse oplysninger er markeret med en stjerne (*). I vil på Tilbudsportalen være anonymiseret, så man ikke kan se jeres navne, adresse m.m. I vil fremgå med stamoplysninger, såsom hvad I er godkendt til, hvor gamle I er, hvor gamle egne børn er, om I har dyr m.m.

De pågældende sagsbehandlere i kommunerne har koder, som gør, at de kan få adgang til jeres navne, adresse og telefonnr., så de har mulighed for at kontakte jer direkte. 

Det er vigtigt, at I orienterer Socialtilsyn Øst, når et plejebarn enten tilflytter eller fraflytter jeres adresse, således at antallet af jeres ledige pladser er opdateret.

Hvis I er bosiddende i Holbæk Kommune, skal I ikke søge via Socialtilsyn Øst, men via Socialtilsyn Hovedstaden. Det skyldes, at Holbæk Kommune der drifter Socialtilsyn Øst, ikke må føre tilsyn med sig selv.



Feedback

Sidst opdateret

21.11.2016

Ansvarlig redaktør

Heidi Mødekjær