Første godkendelsesbesøg

Inden grundkurset vil Socialtilsyn Øst komme på det første besøg hos jer. Ved besøget vil vi nærmere drøfte jeres motivation for ansøgningen, gennemgå det på forhånd indsendte materiale, samt i en dialog med jer gennemgå de 7 overordnede temaer i Kvalitetsmodellen, som er den model Socialstyrelsen har fået udarbejdet til formålet.

Kvalitetsmodellen

I vil ved første besøg få udleveret en arbejdsopgave, hvor I skal skrive jeres livshistorie. Denne skal sendes til Socialtilsyn Øst, som skal have den senest én uge før andet besøg.

Godkendelse af grundkurset krævet begge plejeforældres fulde deltagelse.

Socialtilsyn Øst holder løbende kurser. Da Socialtilsyn Øst dækker et stort geografisk område, afholdes der kurser i både Holbæk og Nykøbing Falster på adresserne:

  • Socialtilsyn Øst, Anders Larsensvej 7, 4300 Holbæk
  • Socialtilsyn Øst, Skovalleen 32D, 4800 Nykøbing Falster

Holdene ligger typisk over to hverdage og én weekend, for at tilgodese så mange som muligt. 

Undervisningen på alle fire kursusdage ligger i tidsrummet kl. 9.00 - 15.30. Der vil på kurserne være en let forplejning, der er gratis for deltagerne. Der vil være morgenkaffe fra kl. 8.45 - 9.00. 

Kursisterne skal selv afholde udgifter i forbindelse med fravær fra arbejdsplads samt kørsel.

Ved spørgsmål til kursusforløbet eller godkendelsesprocessen i øvrigt, kan du kontakte uddannelseskoordinator Runa Krabbenhøft på telefon. 72 36 30 03 eller via e-mail: runkr@holb.dk.



Feedback

Sidst opdateret

21.11.2016

Ansvarlig redaktør

Heidi Mødekjær