Nyhedsbrev

Kommunemøder, efterår 2015

I uge 37 begyndte vi på kommunemøder. Vi har på nuværende tidspunkt aftaler med alle kommunerne.
I kommunemøderne deltager tilsynschef Henriette Lindberg og vores drifts-, udviklings- og analysekonsulent Heidi Mødekjær.
Vi vil i år gerne møde direktører og centerchefer, hvor vi drøfter den fremtidige kommunikation mellem socialtilsynet og kommunerne, samt de generelle erfaringer vi p.t. har. Derudover vil vi gennemgå Socialtilsyn Øst årsrapport for 2014. Såfremt der er særlige forhold i de enkelte kommuner kan dette ligeledes drøftes. Dagsordner til de enkelte møder udarbejdes i fællesskab mellem os og de enkelte kommuner.


Socialtilsyn Øst foreløbige takster for 2016

Socialtilsyn Øst foreløbige takster for 2016 er udsendt til alle tilbud og kan ses her: http://www.socialtilsynost.dk/sociale-tilbud/takster/
Endelige takster udmeldes når Holbæk Kommune Økonomiudvalg har godkendt disse i november 2016
Budget 2016
Tiden nærmer sig for, at indsende budget 2016, da indberetning af budget 2016 skal ske senest 1. oktober 2015 i Socialstyrelsens budgetskema, som er tilgængelig på Tilbudsportalen.
Fristen for budgetindberetning gælder både kommunale, regionale og private tilbud. De kommunale og regionale tilbuds budgetter indberettes med forbehold for kommunalbestyrelsens eller regionsrådets godkendelse.
Budgetskemaet kan hentes på Tilbudsportalen under ”Økonomi og årsrapport”. Det udfyldte budgetskema skal ligeledes indberettes til Socialtilsynet samme sted. Der findes vejledning i at hente og indberette budgetskemaet i dette link:
http://vejledninger.socialstyrelsen.dk/tp/upload_budgetskema/story.html
I forbindelse med udfyldelsen skal tilbuddet særligt være opmærksom på følgende:
1. Læs de noter, der er indsat i kolonne B (noterne kommer ikke med når skemaet printes ud)
2. Tilbud med driftsoverenskomst skal anvende skemaet for private tilbud
3. Alle grønne felter i skemaet skal udfyldes
4. Der må ikke tilføjes linjer. Såfremt der er forhold der efter tilbuddets opfattelse kræver en særlig forklaring kan der laves en note på en separat fane(i lighed med koncernnoterne), der specificerer posten
5. I forhold til omsætning skal der specificeres som minimum i forhold til indsatserne
6. Adm. bidrag /andel af central adm. & ledelsen (indirekte adm.)
a. De offentlige tilbud skal anføre tilsynstakst + det beregnede adm. bidrag jf. rammeaftalen i regionen
b. De private tilbud skal i udgangspunktet alene anføre tilsynstaksten
7. Balancen - kun for private tilbud
a. Aktiver og Passiver skal stemme
b. Investeringer skal reflekteres i anlægsaktiver
Socialtilsyn Øst opfordrer til, at man ved indberetningen af budgetskemaet ligeledes foretager indberetning af budgetnøgletal og takster, således at disse er i overensstemmelse med budget 2016.
NYHEDSBREV – September 2015
Socialtilsyn Øst har tidligere udmeldt, at Socialstyrelsen har igangsat en justering af budgetskemaet for tilbuddene. Det nye budgetskema er dog ikke kommet endnu. Det anbefales derfor at man tager udgangspunkt i de nuværende skemaer. Det kan dog fortsat ikke udelukkes at nye skemaer når at komme inden 1. oktober.
Har du spørgsmål eller bemærkninger til ovenstående, er du velkommen til at kontakte vores økonomikonsulenter.
Kommunernes forpligtigelse til at afgive oplysninger ved forespørgsler
Socialtilsyn Øst modtager jævnligt forespørgsler fra kommunerne om, hvorfor socialtilsynet beder om oplysninger om kommunernes samarbejde med tilbuddene, og hvorledes disse oplysninger indgår i socialtilsynets arbejde.
Det fremgår af lov om socialtilsyn § 7, stk. 2, nr. 3, at
”socialtilsynet skal ved varetagelsen af tilsynsopgaven indhente relevant information, herunder indhente oplysninger om tilbuddet fra de kommuner, som har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet i henhold til lov om social service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område”.
Vejledning om socialtilsyn omtaler i pkt. 206-210 pligten til at indhente oplysninger fra kommunerne nærmere. Således hedder det i pkt. 208, at
”Oplysningerne skal give socialtilsynet bedre grundlag for at vurdere, i hvilket omfang tilbuddet er i stand til at opnå de opstillede mål for borgerne i de konkrete sager.”
Socialtilsynet bruger oplysningerne i den samlede vurdering af et tilbud, og kommunerne har således pligt til at levere de ønskede oplysninger til socialtilsynet. Det vil ikke fremgå af tilsynsrapporten, hvilken kommune/sagsbehandler der har givet oplysninger til brug for tilsynet.
Regodkendelser resten af 2015
Der er ingen tvivl om at Socialtilsynet har travlt resten af 2015, således at det sikres at alle tilbud har været igennem en regodkendelsesproces.
Såfremt der kommer afvigelser fra vores normale proces med at anmelde tilsynsbesøg inden for 6 – 8 uge vil der være særlig dialog med de enkelte tilbud herom.
Godkendelse af væsentlige ændringer i eksisterende tilbud
Ændringer vedrørende sociale tilbuds godkendelse, skal godkendes af socialtilsynet. Sociale tilbud bedes derfor indsende ansøgningsskema til Socialtilsyn Øst, hvor der oplyses om, hvilke ændringer der ønskes godkendt og begrundelser herfor. Ansøgningsskemaet findes her: http://www.socialtilsynost.dk/media/9080433/ansoegningsskema-godkendelse-af-aendringer-paa-eksisterende-sociale-tilbud.pdf
Ændringer kan eksempelvis være antal pladser, ny målgruppe eller udvidelse af målgruppen, fysiske rammer m.m.
Ansøgningsskemaet må gerne sendes så tidligt som muligt. Ændringer gælder først fra den dag, Socialtilsyn Øst har godkendt dem. Socialtilsyn Øst behandler til enhver tid ansøgningerne hurtigst muligt og ud fra hensyn til en samlet prioritering af vores opgaveløsninger.
Når vi har modtaget jeres ansøgningsskema, afgør vi, om der er tale om en væsentlig ændring af jeres godkendelse. Væsentlige ændringer af jeres godkendelse vil resultere i en opkrævning af en særlig takst.
Anonym ambulant stofmisbrugsbehandling
Den nye lov vedr. anonym ambulant stofmisbrugsbehandling, Lov nr. 649 af 18/05/2015 trådte i kraft 1. juli 2015.
NYHEDSBREV – September 2015
Vi vil gerne minde om at tilbuddene skal ansøge Socialtilsynet om godkendelse til at varetage denne opgave.
Tilbudsportalen arbejder på at den nye ”§ 101a” kan oplyses på tilbudsportalen når der skal indberettes hertil.
Ny godkendelser af plejefamilier
I Socialtilsyn Øst har vi fra starten af 2015 selv varetaget afviklingen af grundkursus. Vi arbejder ud fra KRITH-modellen, hvor ledetrådene er:
Kompetencer
Ressourcer og relationer
Inddragelse
Tillid, trivsel og tilknytning
Hverdagsliv.
Godkendelsesproces og grundkursus varetages af et særligt nygodkendelsesteam med 6 erfarne tilsynskonsulenter. Denne nye arbejdsform er igangsat fordi vi tror på, at den vil bidrage til at vi kommer til at godkender og uddanne nogle meget gode plejefamilier i fremtiden.
Udover ovenstående tiltag afvikler vi fortsat informationsmøder for familier, der overvejer at blive plejefamilier. Der er stor tilslutning til disse informationsmøder. Datoerne for informationsmøder ses her: http://www.socialtilsynost.dk/plejefamilier/informationsmoeder-for-kommende-plejefamilier/
Socialtilsyn Øst deltager i projekt ”Styrket indsats overfor anbragte børn”
Projektet ”Styrket indsats overfor anbragte børn” har som overordnet formål, at øge andelen af anbragte børn og unge der gennemfører en folkeskoleuddannelse. Projektets målgruppe er børn og unge i alderen (5) 6 – 16 (17)år anbragt på en døgninstitution eller socialt opholdssted.
Forskningen har vist, at mange af de anbragte børn ikke opnår de nødvendige skolefærdigheder der skal være med til, at sikre deres fremtid og et selvstændigt liv.
De anbragte børn og unge har det generelt sværere i skolen end de ikke anbragte børn. SFI´s Forløbsundersøgelse af anbragte børn viser, at over halvdelen ikke har nået til 9. klasse som 15 årige grundet afbrudte skoleforløb eller manglende skolefærdigheder. Især de unge på døgninstitution har svært ved at følge undervisningen.
Der er mange faktorer der påvirker de anbragte børn og unges mulighed for, at passe og gennemføre en folkeskoleuddannelse. Projektet ”Styrket indsats overfor anbragte børn” fokuserer derfor på, at der skal arbejdes 360 grader rundt den unge, sådan, at de som arbejder med og har kontakt til anbragte børn og unge kan få de nødvendige værktøjer til at spotte, bearbejde og udbrede en positiv praksis og adfærd blandt børn og unge, og interessenterne omkring dem.
Projektet gennemføres i samarbejde med 15 døgninstitutioner på Sjælland og 15 døgninstitutioner i Jylland, og en række andre samarbejdspartnere, der er University College Sjælland, Børns Vilkår Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Forældrelandsforeningen, KL og SFI samt 3 socialtilsyn. Projektet er etableret i regi af Egmont Fonden og faciliteres af PD Academy. Første møde i tilsynsfølgegruppen er den 7. oktober.
Fra Socialtilsyn Øst deltager afdelingsleder Anne Mette Markhus.



Feedback

Sidst opdateret

27.06.2017

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin