Spring til indhold

Frist for indberetning af budget 2019 for sociale tilbud

Tiden nærmer sig for indsendelse af budget 2019.
24.07.2018

Private tilbud skal indberette budget 2019 senest d. 1. oktober 2018, mens kommunale og regionale tilbud skal indberette budget 2019 senest d. 15. november 2018. De kommunale og regionale tilbuds budgetter indberettes med forbehold for kommunalbestyrelsens eller regionsrådets godkendelse.

Budgettet skal indberettes i Socialstyrelsens budgetskema, som er tilgængelig på Tilbudsportalen.

Budgetskemaet skal hentes på Tilbudsportalens indberetningsside under ”Budget” på fanen ”Økonomi”. Det udfyldte budgetskema skal indberettes til socialtilsynet samme sted.

Budgetter, der er indberettet til socialtilsynene inden 1. oktober, skal være godkendt af socialtilsynet senest 1. januar, medmindre konkrete forhold gør, at dette ikke er muligt. Budgetter, der er indberettet til socialtilsynene mellem 1. oktober og 15. november, skal være godkendt af socialtilsynet senest 1. april, medmindre konkrete forhold gør, at dette ikke er muligt.



Feedback

Sidst opdateret

24.07.2018

Ansvarlig redaktør

Sandra Nygaard Sørensen