Spring til indhold

BPA - Indsendelse af årsregnskab og indberetning af årsrapport

Husk at indsende årsregnskab og revisionsprotokollat senest d. 31. august 2020

Som følge af de særlige omstændigheder som vores samfund er i, er fristen for indsendelse af årsregnskab og revisionsprotokollat for 2019 for virksomheder, omfattet af lov om socialtilsyn § 18 a, (foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service) udsat til 31. august 2020, såfremt regnskabsåret 2019 blev afsluttet 31. december.

Vi skal dog i henhold til bekendtgørelse om socialtilsyn § 29 gøre opmærksom på, at regnskabet skal fremsendes umiddelbart efter revisionens afslutning, dog ikke senere end 31. august 2020.     

Regnskabet skal være revideret af en godkendt revisor. Regnskabet skal aflægges efter årsregnskabsloven og revisionen skal foretages i overensstemmelse med den til enhver tid gældende bekendtgørelse om revision af regnskaber for private tilbud omfattet af lov om socialtilsyn (Bek. 1250 af 13/11/2017).

Socialtilsynet skal særligt henlede opmærksomheden på, at regnskabet alene skal omfatte de BPA relaterede aktiviteter jf. lov om socialtilsyn § 18 g stk. 2.



Feedback

Sidst opdateret

11.08.2020

Ansvarlig redaktør

Heidi Mødekjær